Til Artikler
Knuds Hvide hund.
 
 
     
 
Knud Hermann Christensen – servicemontør, radioamatør og hjemmeværnsmand – har haft adskillige hunde siden midten af 60èrne og det har altid været såkaldte brogede schæfere. Og de har alle sammen haft det samme navn: Pan. Du er fantasiløs sagde hans ældste Datter, Tina direkte da også hans femte schæfer kom til at hedde Pan. Jamen hun havde da nok ret, det var bare et navn som jeg holdt fast ved, siger Knud Christensen.
Den Hund han anskaffede sig efter den sidste Pans død, er helt anderledes end alle de andre. Og den skulle absolut ikke hedde Pan. VI`KA Andi, som Knud Christensens ”nye” hund hedder, er for det første en tæve. Den ligner en hvid schæfer, men tilhøre den mere ”firkantede” race Hvid Hyrdehund.
Hun er så herlig. Du falder pladask for hende, sagde Knud Christensen før besøget på ejendommen på Dueholmvej 4 . Her på den vestlige side af Skive-Karup Å, mellem Trandum og Hagebro, hvor han har boet siden 1982, er 1200 Kvadratmeter af den 5 tdr. land store ejendom, hegnet ind med et 2 m. højt dyrehegn
 
 
Andi, som kan gå frit ud og ind, har sit eget ”tæppehus”. Denne efterårsformiddag kalder tævens gøen Knud ud til havelågen. Knud siger beroligende: Vær ikke bange, hun gør ingenting. Og så skal der snuses.
For at understrege sin store interesse for den hvide hyrdehund, henter han et tykt, fyldt ringbind. Her er materiale om hvordan racen, før registreringen i 1998 i Dansk Kennelklub, hed hvid schæfer. Om hvordan de genetiske rødder går tilbage til hyrdehundefamilien, om oprindelseslandet Canada. Jeg har altid haft hund med stamtavle, men med købet af Andi, havde jeg også købskontraktligt forpligtet mig til at tage hende på udstilling, fortæller Knud. Et par måneder senere gik det rigtig godt på den første. Og side har Knud og den nu 18 måneder gamle Andi været af sted på ikke færre end 11 udstillinger og skuer. Den 32 kg. tunge unghund går til træning i såvel Stoholm som Skive, indenfor Dansk Kennelklub, plus på militærets område i Skive, i Finderup og ved Jydsk Dragon Regiment i Holstebro. I sommer blev Andi kåret som hjemmeværnshund ved hjemmeværnsregion 2, hvor Knud har været hundeføre i 35 år.
En af øvelserne indenfor hjemmeværnet er afsøgning af et område. Jeg har aldrig haft så hurtig en hund, som hende, hun elsker at løbe, derfor kalder jeg hende også det hvide lyn, fortæller Knud.
Han er med i bestyrelsen i specialklubben under DKK, som han mest er en sjællænderklub. Han tror ikke der findes mere end 100 hvide hyrdehunde i Danmark.
Den tid Knud Christensen ikke bruger som servicemontør hos Børge Hansen eller som radioamatør og bestyrelsesmedlem i radioklubben i Skive, er han sammen med sin hund til ”et eller andet”. De træner hver dag. Bl.a. det her med: Plads, sit, dæk og stå. Korte kommandoer, som er de samme hver gang og som er nemme for hunden at forstå.
 
 

Andi er den af mine hunde, som har fået mest opmærksomhed, men jeg bor også alene, siger Knud, og viser ”pralegangen” med Andis rosetter frem. Knud har fået kennelmærke, Kennel Ny Hviddueholm og går nu til opdrætteruddannelse hos DKK, fordi han planlægger hvalpe til næste forår. Selvom der stadig er kattelem i havestuedøren, tænker han ikke på at få kat igen. Hans 22 år gamle, herlige blåmaskede siameser Nuser nåede lige at hilse på Andi,, men en tilværelse uden hund, det kan Knud ikke tænke sig.
At have hund på den måde, jeg har, giver kontakt med mange forskellige mennesker, men pudsigt nok snakker vi næsten aldrig om hunde, når vi er sammen, men derimod om alt, det der rører sig, samtidig med at vi løser alverdens problemer, siger den inkarnerede hyrdehundeejer.