Til Artikler
Cirkeline, Fårene og den store Bukke-Bruse.
Fortalt af Cirkeline, skrevet af Vibeke.
 
 
 

 

 
  Faktisk var det slet ikke mig, Cirkeline, der skulle ha’ været med, men min noget mørkere bror, ”perlen” kong Arthur. Han var dog blevet skadet og var halt på sit forben, jeg blev derved stand in for ham. Hvad vi skulle viste jeg ikke men mor snakkede meget om noget der hedder hyrdning.  
     
  Vi var tilmeldt en hel dag med hyrdning hos Jesper Odgaard Sørensen i Lunde som har Australsk cattledog. Der er mange forskellige racer tilmeldt, sheltie, collie, border collie og mig Cirkeline hvid schweizisk hyrdehund, der er spænding i luften mor er inde og få morgenmad hvor hun får en intro om hvad der skal foregå og kommer derefter ud og tager mig ud af bilen. Vi skal først ind og  ”walke” fårene, her skal Jesper se hvor vores trykzone er på fårene. Jeg, Cirkeline, følger de andre hunde med spænding og kan næsten ikke vente med at komme ind og prøve, så selv om der kun er et par hunde før os, føles det som år før jeg kommer ind til fårene. Herfra i fortællingen bliver min mors navn” klodsen” for hvad jeg forstår lynhurtigt, skal min mor bruge noget længere tid til at forstå og dette er sagt pænt.  
   

 

 
  Når vi skal ind og walke fårene har man line på, ude for enden af linen er ”klodsen”, min trykzone er 6-8 meter fra fårene jeg bliver helt høj når jeg bare med min tilstedeværelse kan flytte hele fåreflokken, Jesper siger at jeg er god til at få fårene til at gå roligt og god til at samle flokken når der er nogle af dem på vej væk fra flokken, jeg har jo bare det problem at når jeg går til en af siderne for at samle flokken så bliver jeg bremset af ”klodsen”, hun er skutte for kvik. Da vi havde Walket fårene og lært at ”åbne porte for fårene” det vil sige at gi’ fårene en mulighed for at komme væk fra mig, slutter min første lektion i hyrdning, ”klodsen” ligger mig i bilen. Jeg er slet ikke færdig med de får og jeg ligger klar til mere.  
     
  Mor er inde og få noget mere teori, det er også meget nødvendigt Hun kommer helt rundforvirret ud og snakker om ”sandwich”, hvad det lige har med hyrdning at gøre, må lige forklares. Sandwich er en betegnelse på” billede” af hyrdning, idet hunden skal bringe flokken til hundefører altså hund, får, hundefører. Det lyder jo nemt, men det er det ikke!  
     
  Efter frokost skal jeg i aktion igen her skal vi ind i en roundpind, en lukket rund fold, da ”klodsen” endelig tager mig ud igen er jeg så spændt at jeg sitre. I roundpinden bliver der lukket tre får ind og vi skal bare ha’ dem til at gå rundt langs kanten på folden, det er svære end det lyder og fårene kommer hurtigt ind mod midten, jeg er god til at gå ind mod midten for at få dem ud langs kanten igen, stor ros fra Jesper. Vores korte line bliver skiftet ud med en lang line, for nu vil de se om jeg har hyrdning i mig, og selv om jeg er lidt hæmmet af linen forhindre det mig ikke i at fortælle de dumme får at de skal blive i flokken. Jeg er bare sej til at hyrde og jeg prøver også uden line, jeg er dronningen jeg styrer for vildt og hører slet ikke ”klodsen” bede mig om at ligge sig ”lay down”, Jesper siger det er drifterne der gør mig lettere døv, men hvor ville jeg gerne ha set min mors ansigt udtryk da jeg ikke gjorde som hun sagde, hun må ha’ været total i chok (hi, hi).  
   

 

 
  Dagen får hurtigt en ende, min mor er pavestolt af mig, det kan jeg mærke. Jeg er træt men bliver ved med at sige: må jeg igen mor, må jeg igen mor ZZZZzzzzzz.(baby sover).  
     
  Jeg har hyrdet 2 gange siden. Den ene gang efter en tur i hundesvømmehallen, her blev jeg hurtigt træt og det kunne fårene se, så de sagde: vi flytter os ikke for dig, din dumme hund og forvandlede sig fra dumme får til store bukke bruse, heldigvis hjalp mor og Jesper mig så jeg havde en god oplevelse alligevel.

I dag var jeg for lydig når mor sagde ”lay down” lagde jeg mig og blev liggende, for selv om lysten til at hyrde er til stede, i stor stil, er dæk øvelsen meget fastgroet i mig og jeg har svært ved at løsrive mig, men Jesper siger det kommer, vi har jo også kun været af sted 3 gange.

 
   

 

 
  Til alle jer andre hyrdehunde der har fået mod til at prøve hyrdning, så kan det anbefales men husk vi er født til at hyrde, det er vores menneske ikke, hav tålmodighed med dem!

Flere billeder kan ses på: www.kennel-vika.dk